-
Officielt: DSV køber DB Schenker
المصدر: BDK Finans / 13 سبتمبر 2024 01:50:09 America/New_York
Det danske logistikselskab DSV har underskrevet en aftale om at købe konkurrenten DB Schenker af Deutsche Bahn. Det oplyser DSV i en fondsbørsmeddelelse. Prisen lyder på 107 milliarder kroner. Det er en af de største virksomhedshandler nogensinde i dansk erhvervsliv. Med opkøbet bliver DSV formentlig verdens største speditør. I fondsbørsmeddelelsen lyder det, at DSV og Schenker vil have en samlet omsætning på 293 milliarder kroner. »Dette er en transformerende begivenhed i DSV's historie,« siger DSVs topchef Jens H. Lund i pressemeddelelsen. »Med opkøbet samler vi to stærke virksomheder og skaber et verdensførende kraftcenter for transport og logistik, som vil gavne vores medarbejdere, kunder og aktionærer.« I årevis har det tyske jernbaneselskab Deutsche Bahn planlagt at gennemføre et salg af transportkæmpen DB Schenker. Der i løbet af ugen gået stærke rygter om, at DSV var på nippet til at gennemføre handlen. I går steg DSVs aktiekurs med 10 procent. Ifølge meddelelsen vil DSV gennemføre opkøbet som en kontanthandel, der giver virksomheden 100 procent ejerskab over DB Schenker og alle datterselskaber. Opdateres … https://www.berlingske.dk/virksomheder/officielt-dsv-koeber-db-schenker